1963 maj; Realkursus for voksne på Jyderup Realskole.
Gerne kontakt med byens borgere. ang. værelser til indkvartering af eleverne. Jyderup Realskole bør og skal bestå - det er den afgørende beslutning, skoleinspektør Hebin og skolens bestyrelse er gået ind for, og de sætter hele deres initiativ og vilje ind for det mål at føre skolen gennem den modvind, som alle private realskoler for tiden er ude for. Der arbejdes med forskellige nye ideer, bl.a., at man gerne vil udvide kostskoleafdelingen til også at omfatte en kostskole for piger, og nu går man ind for en anden ny gren af arbejdet, nemlig at oprette et realkursus for voksne, f.eks. for unge, der efter endt læretid pludselig får lyst til at få en eksamen "oveni" Skoleinspektør Hebin og forstander Randskov har været i København for at tale med direktør Horsfeldt, Undervisningsministeriet, under hvem folkeskolerne og seminarierne hører. Hebin forelagde planerne, som skulle gælde en 2 årig uddannelse, og således, at der kunne blive tilgang for elever i alle aldre. Der er f.eks. ikke så få eksempler på, at mennesker i en moden alder har fået lyst til at uddanne sig ad veje, hvor kun en eksamen skaffer adgang, og gennem et sådan realkursus kunne de få muligheden. Fortrinsvis plejer det dog at være unge, der under læretiden er kommet til erkendelse af, at de har flere chancer for at nå betydelige stillinger eller mål, når de har en realeksamen. Direktør Horsfeldt var interesseret i planerne og meget positivt indstillet. Der vil derfor nu blive udarbejdet en mere detaljeret plan, også hvad den økonomiske side af sagen angår. Som nævnt er undervisningen baseret på 2 årig uddannelse, og der vil også blive mulighed for at tage kostelever, hvis man kan gøre yens borgere interesserede i at tage elever som pensionærer eller blot have dem indkvarterede. Såsnart der foreligger endelige planer og er opnået tilsagn om gennemførelsen, vil man søge at finde frem til de hjem, der kunne tænke sig at have kursister boende mod et nærmere aftalt verlag. Da Jyderup er en by med fine trafikforbindelser til mange sider, skulle der også være chancer for at få en hel del elever med, som bliver boende i deres hjem. Endnu er planerne kun på forberedelsesstadiet, men der vil snarest komme mere nyt frem om afgørelserne. I mellemtiden hører skoleinspektør Hebin meget gerne nærmer fra beboere, som kunne tænke sig at være med i arbejdet på omtalte måde. Forskellige andre planer er også under drøftelse, om en af dem har man forhandlet på højeste sted, og så meget kan siges om resultaterne, at der er de lyseste udsigter1 1963 maj; Jyderup Realskole arbejder med kostskoleafdeling, kan man læse at et spørgsmål fra Isenkræmmer Gylling-Folkmann og fru skovfoged Telling der ønskede nærmere oplysning om bl.a. realskolekursus, og det blev nævnt, at det er hensigten, der skal være 2-årigt eftermiddags- og aftenkursus2 1963 juni; Jyderup Realskole har fået tilladelse til eksamenskursus Meddelelse i dag fra undervisningsministeriet: Undervisningsministeriet har i dag givet Jyderup Realskole tilladelse til at oprette et eksamenskursus for voksne elever fra det nye skoleårs begyndelse. Tilladelsen er betinget af, at de nye regler, som manifesteredes i det ministerielle cirkulære af 4. februar 1963, opfyldes. Dette cirkulære drejer sig om kursus' varighed, idet der nu kræves en optagelsesprøve for de elever, der søger optagelse på eksamenskursus uden de fornødne forudsætninger, hvilket f.eks. vil sige afgangsprøve fra 9. klasse eller en gammel mellemskoleeksamen. Eksamenskursus for voksne kan være af et, to eller tre-årig varighed. Realskolen vil lægge undervisningen på eksamenskursus om eftermiddagen og om aftenen. Minimumsgrænsen for optagelse er 15 år, og optagelsesprøven vil omfatte tysk, engelsk og matematik. Endnu har Jyderup Realskole ikke søgt om at få eksamensafdelingen for voksne statsautoriseret, men det vil man formentlig søge om, idet det betyder, at man opnår en statsrefusion for lærerlønninger på op til 85%. For at få denne autorisation, kræver ministeriet en vis kontrol med undervisningsmateriale, lærerkræfter og undervisningstiden. På realskolen har man modtaget meddelelsen fra ministeriet med stor tilfredshed, idet man med dette kursus vil søge at gå nye veje i bestræbelserne på at bevare skolen3 1963 juni; Statsanerkendt eksamenskursus på Jyderup Realskole Mulighed for dagskole indenfor alm. skoletid, samt eftermiddags eller aftenkursus. Jyderup Realskoles bestyrelse fik lørdag formiddag skriftlig meddelelse om, at der gives tilladelse til omtalte eksamenskursus for voksne. Det betyder, at det samtidig er statsanerkendt, idet skolen også er blevet statsanerkendt. Skoleinspektør Hebin og forstander Randskov er straks gået i gang med at udarbejde skoleplan, således at man kan begynde undervisningen med det nye skoleårs øvrige plan. Naturligvis er det en forudsætning, at man får den fornødne tilmelding, men der regnes bestemt med, at der sagtens kan blive elever nok, der er rettet adskillige forhånds-forespørgsler. Optagelsesprøven Ved en forhandling mellem skoleinspektøren og dir. Horsfeldt-Poulsen i Undervisnings-ministeriet drøftede man, om planen skulle tilrettelægges sådan, at det var skolen, der udarbejdede opgaverne for optagelsesprøven, eller man skulle bruge de opgaver, der tilstilles alle skoler fra Undervisningsministeriet. Endelig afgørelse er ikke truffet. Når der nu udsendes indbydelse til mulige elever, vil det blive på den måde, at eleverne kan vælge, om de vil gå i dagskole indenfor den alm. skoletid, eller om det skal være på eftermiddags- eller aftenkursus. Kurset kan få en varighed på 1, 2 eller 3 år, og eleven skal være fyldt 15 år, mens der ingen grænse er for alderen opefter. Man har haft alderspræsidenter på 65-70 år. Brochure om Realkursus Almindeligvis må eleverne ved en optagelsesprøve "dokumentere", at de er i besiddelse af en vis modenhed og forudsætning, rent kundskabsmæssigt, men det er muligt at optage elever uden forudgående prøve, hvis de har gennemgået en 9. klasse og har modtaget undervisning i fremmedsprog og matematik i et omfang, der svarer til undervisningen i disse fag i 6. og 7. hovedskoleklasser eller har bestået mellemskoleeksamen med mindst 12,0 i gennemsnit. Undervisningen vil komme til at omfatte samme fag som ved den 3-årige realafdeling med særlig vægt på dansk, engelsk, tysk og matematik. Fag som sang, formning, håndgerning, sløjd og gymnastik kan udgå. I løbet af 8-10 dage vil realskolen udsende en brochure med indbydelse og oplysning vedrørende undervisningsplanen4 1963 juni; Jyderup Realskole skaber ministeriel dilemma Undervisningsministeriet er kommet i lidt af et dilemma i anledningen af ansøgningen fra Jyderup Realskole om oprettelse af et eksamenskursus for voksne. Som nævnt har skolen fået tilladelse til at oprette det ønskede kursus, men nu er man kommet i tvivl om, hvorvidt den første tilladelse samtidig automatisk skal gælde som en statsautorisation. En statsautorisation giver 85% tilskud En statsautorisation er i dag af uvurderlig betydning for en privatskole, idet den betyder, at staten yder et tilskud på 85% til dækning af lærerlønninger. Til gengæld for disse penge skal skolen naturligvis være indforståe1963, 8. juni – Holbæk amts venstreblade, side 6; tilladelse til eksamenskursus t med, at staten får en vis kontrol med kursus, dets lærere, undervisningsmateriale og godkendelse af undervisningsplan. Det anførtes også i vor artikel sidste uge, men på Jyderup Realskole har man efter et besøg i ministeriet for nogen tid siden fået opfattelsen af, at spørgsmålet om statsautorisation var i orden samtidig med ministeriets tilladelse til oprettelse af kursus. Dette blev også nævnt i de øvrige lokale blade i går, men det er altså direkte forkert og fejlagtigt. Inspektør Horsfelt Poulsen, undervisningsministeriet, siger til venstrebladet, at man ikke i hans afdeling er helt klar over, hvordan landet ligger, idet det er længe siden, man sidst har været ude for det tilfælde, at en statsautoriseret privat eksamenskile udvider undervisningen til at omfatte kursus for voksne. Om den oprindelige autorisation for selve børnenes realafdeling automatisk skal gælde også for eksamenskursus for voksne er i den forbindelse et fortolkningsspørgsmål, som man nu søger at få klaring på i ministeriet. Efter hidtidig praksis skal et hold først dimitteres, før der kan gives refusion på lærerlønningerne, og for Jyderup Realskoles vedkommende vil det først kunne ske om tidligst to år, når det første hold voksne går op til eksamen. Af hensyn til finansudvalget må vi være på det rene med, om realskolen skal søge særskilt om statsautorisation eller om dette knopskud på den gamle stamme automatisk falder ind under reglerne, slutter inspektøren. I øvrigt udsender realskolen i næste uge en lille folder om det nye eksamenskursus til samtlige (husstande)5 1963 juni; Annonce for Statsanerkendt Realeksamens-kursus 2 årig dag- og aftenhold, forlang prospekt. Undervisningen er tilpasset efter togene fra Kalundborg og Holbæk, ligesom der er gode rutebilforbindelser fra nord og syd. Indmeldelser modtages dagligt kl. 8-9 og 18-19 Willy G. Hebin (Skolebestyrer)/ J. Rich. Randskov (Forstander)6 1963 juni; Jyderup Realskole får ikke tilskud Undervisningsministeriet reviderer for tiden hele spørgsmålet om statstilskud til privatskolerne. I Undervisningsministeriet har man i disse dage forrygende travlt.. Årsagen hertil er forberedelsen af et cirkulære, der i løbet af sommerferien udsendes til samtlige private realskoler og eksamenskursus, i antal ca. 60 Cirkulæret, hvis ordlyd nu udarbejdes af ministeriets jurister, omhandler betingelserne for opnåelse af tilskud til lærerlønninger fremover. Jyderup Realskole tager chancen.. Udarbejdelsen af dette cirkulære, der får vidtrækkende betydning for landets private realskoler, er grunden til, at Jyderup Realskole ikke i første omgang som ventet har fået bevilget statsautorisation, altså 85% lærertilskud til det nye eksamenskursus for voksne, som tænkes påbegyndt med skoleårets begyndelse. Det betyder, at man på skolen må tage chancen og oprette det nye kursus på forventet efterbevilling. Og formentlig vil man også roligt kunne gøre dette uden at risikere et økonomisk tab, da både lokaler, lærerkræfter og undervisningsmateriale så vidt vi ved er af den sådan beskaffenhed, at undervisningsministeriet - selv efter de skærpede regler - vil kunne acceptere forholdene. Den gennemgribende revision af hele spørgsmålet om de store lærertilskud til private eksamensskoler og kursus medfører, at konsulenter fra ministeriet efter sommerferien vil foretage en inspektion af de skoler og kursus, som i løbet af ferien indsender fornyet ansøgning om at komme i betragtning ved tildelingen af statstilskud. Konsulenterne vil efter disse "besøg i marken" aflægge rapport til ministeriets embedsmænd, som så tager stilling til de forskellige ansøgninger. Baggrunden for denne noget usædvanlige aktion skyldes statens ønske om at få mere hånd i hanke med privatskolernes undervisningsmetoder, idet man ønsker, at undervisningen lægges i mere faste og forsvarlige rammer. Finder ministeriet, at enkelte skoler ikke opfylder kravene, vil der ikke blive bevilget tilskud. Og det vil i givet fald ofte betyde, at en privatskole må give op og lukke, da driften ofte alene er baseret på disse statstilskud. Også de skoler og kursus, der hidtil har båret prædikatet - statsanerkendt og har modtaget statstilskud omfattes af de nye bestemmelser, hvilket altså medfører, at disse skoler skal indsende ny ansøgning til ministeriet. Overraskelse på Jyderup Realskole På Jyderup Realskole er meddelelsen om ministeriets planer om et nyt cirkulære kommet ganske overraskende. Da en delegation fra realskolen for nylig var i ministeriet for at tale med embedsmændene om det planlagte eksamenskursus for voksne, nævntes der overhovedet intet om statstilskuddet, så repræsentanterne for Jyderup Realskole med skolebestyrer W. G. Hebin i spidsen, tog det for givet, at også dette spørgsmål var i orden samtidig med, at tilladelsen til oprettelse af det nye eksamenskursus forelå. På Realskolen mener man selv, at rammen om eksamensundervisningen er fuldt ud forsvarlig. Man er derfor ikke betænkelig ved at starte det nye kursus efter ferien, selv om det betyder, at man måske først et års tid sener får udgifterne til lærerlønninger refunderet af staten. I øvrigt er man nået så langt i bestræbelserne på at oprette realkursus for voksne, at man ikke kan stoppe nu. allerede på nuværende tidspunkt har man modtaget en lang række henvendelser fra interesserede, der ønsker at tage realeksamen7 1963 august; Jyderup Realskole måtte opgive kursus Realskolebestyrer Willy G. Hebin, Jyderup Realskole, har opgivet planen om at starte henholdsvis et dag og aftenhold for voksne, der ønskede at tage realeksamen på kursus. Det var oprindelig realskolebestyrerens og bestyrelsens mening at etablere kursus med det nye skoleårs begyndelse, men på trods af en annoncekampagne lykkedes det ikke at samle den fornødne tilslutning til de to hold. Der meldte sig i alt 16 elever, men da ønskerne for dag og aftenkursus var nogenlunde ligeligt fordelt, ville der ikke blive tilstrækkelig stor kvotient i de to klasser. For at fuldføre kursus skal der helst være ca. 15 elever på hvert hold. Mindre vil ikke være rentabelt for skolen, som formentlig heller ikke vil kunne opnå statsrefusion til lærerlønninger. På Realskolen mener man, at den sene annoncering er årsagen til den svigtende tilmelding. Man regner dog med at kunne etablere nævnte eksamenskursus fra næste skoleårs begyndelse. I øvrigt er Realskolen nu oppe på et samlet elevtal på 170 hvilket er en stigning i forholdt til i fjor. Da lå tallet på 154, heri indbefattet en realklasse, der var fulgt med bestyrer Willy G. Hebin fra Svinninge til Jyderup. Denne klasse dimitteredes i sommer. Etableringen af den nye 1. realklasse på kommuneskolen har tilsyneladende ikke medført mindre søgning til den private realskole, hvis 1. realklasse er fuldtegnet med ca. 20 elever. Det samme hævdes at være tilfældet med de to ældste realklasser. Realskolens nyskabning, børnehaveklassen, begynder skoleåret 2. september. Her er tilmeldt 24 børn, der får børnehavelærerinde, fru Jytte Nielsen, Holbæk som leder8 1963 august; Børnehaveklasse med nu 24 elever Sandsynligvis vil man derimod ikke i år realisere planerne om realeksamens-kursus. Der havde meldt sig 14-16 elever, men det var fordelt på dag- og aftenkursus, og man vil der for se tiden lidt an9 |